Hvornår bliver stress farligt?
Hvad er stress?
Stress er en naturlig biologisk reaktion, der udløses i kroppen, når vi føler os fysisk truet, fysisk overbelastet, mentalt presset eller følelsesmæssigt overvældet. Stress er modsat manges fordomme, en udbredt folkesygdom, der rammer os bredt på tværs af alle aldre og faggrupper.
På kort sigt er stress positivt, da det hjælper os med at løbe stærkt eller at præstere i en given situation. Men når stress er langvarigt og vi ikke når at restituere efterfølgende, bliver vores krop og hjerne overbelastet, og vi mærker fysiologiske, mentale/følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer. Og der begynder stress at blive alvorligt.
Læs mere om stresssymptomer her: Symptomer på stress og 4 årsager du bør kende
Det autonome nervesystem
Det parasympatiske nervesystem og det sympatiske nervesystem er hinandens modsætninger, og udgør tilsammen det autonome nervesystem. Sammen med hormonsystemet, styrer og opretholder det autonome nervesystem vores kemiske balance i kroppen.
Restitution efter en belastning sker igennem det parasympatiske nervesystem, da det sænker hjerterytmen, pulsen og blodtrykket, fremmer fordøjelsen, og det hjælper kroppen med at slappe af.
Det sympatiske nervesystem går i alarmberedskab, når vi udsættes for farer og trusler, og hvis vi skal præstere, sørger det sympatiske nervesystem og dit hormonsystem for, at du kan yde dit bedste. Der udskilles adrenalin og kortisol, når du oplever at føle dig truet eller overvældet, eller når du skal præstere maksimalt. Adrenalin giver os hurtigt kræfter og energi, men forsvinder hurtigt igen, når belastningen er overstået. Kortisol er derimod et langsomt virkende signalstof, der hjælper os til at kunne overleve en situation, der kræver ekstra energi og skærpede sanser i længere tid. Problemet med kortisol er, at det har mange bivirkninger for både din hjerne og din krop, hvis det ikke neutraliseres, når belastningen er overstået.
Hvis ikke du får neutraliseret det kortisol, der er blevet udskilt, vil det hobe sig op, og du kan f.eks. opleve symptomer som forhøjet blodtryk, vægtforøgelse, hudproblemer, humørsvingninger, nedsat immunforsvar og søvnløshed. På længere sigt er der risiko for, at udvikle alvorlige mentale problemer som angst og depression.
I løbet af dagen skifter vi naturligt mellem de to systemer, men det bliver problematisk, hvis vi fastholdes i det sympatiske nervesystem for længe, så vi er i beredskab en stor del af dagen. Det er derfor meget vigtigt, at vi restituerer efter en belastning, så stresshormonerne neutraliseres.
Neutralisering af stresshormoner
Her er mine tre tips til at hjælpe dig med at neutralisere dine stresshormoner:
Vejrtrækningsøvelser: Dybe vejrtrækninger er en af de mest effektive måder at berolige kroppen og neutralisere stresshormonerne på. Prøv at øve dig i at bruge dybe, rolige vejrtrækninger til at berolige dit nervesystem. Start med at øve dig en gang om dagen, så du langsomt får gjort det til en naturlig ting at benytte dig af, når du føler dig stresset. Placer en hånd på maven, så du sikrer dig, at luften kommer dybt ned i lungerne. Træk vejret langsomt og roligt ind gennem næsen, og lad maven bule ud under indåndingen. Hold vejret i et par sekunder, og pust ud gennem næsten lukkede læber. Gentag 5 gange.
Motion: Regelmæssig motion er ikke kun godt for kroppen, men det kan også være en effektiv måde at reducere stress på. Når du træner, frigiver kroppen endorfiner, som også kaldes kroppens naturlige lykkestof. Endorfinerne får dig til at føle dig glad og de hjælper hjernen med at udskille stoffer til positiv tænkning og godt humør. Bemærk, at hvis du er så stresset, at du ikke kan overskue ret meget, så er det ikke hård motion du skal prioritere, da du så risikerer, at det vil udmatte dig endnu mere.
Søvn: En god nats søvn er afgørende for at give kroppen mulighed for at komme sig efter stressende situationer. Under søvn gennemgår kroppen en række vigtige processer i forhold til kroppens og vores organers vedligeholdelse. Sørg for at skabe et behageligt og roligt søvnmiljø ved at undgå skærme før sengetid, at have faste og regelmæssige sengetider, og at have en afslappende praksis før sengetid, f.eks. vejrtrækningsøvelser eller meditation.
Er du stresset?
Jeg har lavet en stresstest, som kan hjælpe dig med at afklare hvor stresset du i virkeligheden er. Den er gratis og helt anonym, og du finder den herunder.
Gratis samtale
Ønsker du at tale med mig, og høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med at blive stressfri, så kan du også booke en gratis samtale med mig.
Så finder vi sammen ud af hvad du har brug for, og om jeg kan hjælpe dig.
