10 råd til større arbejdsglæde for dig, der er introvert

10 råd til større arbejdsglæde for dig, der er introvert

Sådan opnår du større arbejdsglæde som introvert

At opnå større glæde i sit arbejdsliv afhænger ikke af om du er den mest snakkesalige eller udadvendte på kontoret. For introverte afhænger arbejdsglæde faktisk ofte af, om du f.eks. har mulighed for at udnytte dine personlige styrker og om du oplever mening i dine arbejdsopgaver. Men det afhænger også af, om du er i stand til, at skabe en arbejdsdag, der passer til dine personlige behov.

I dette blogindlæg deler jeg mine 10 bedste råd, som kan hjælpe dig som introvert, med at opnå større arbejdsglæde og trivsel – uden at du skal ændre på hvem du er.

1. Skab pauser i din arbejdsdag
Som introvert har du brug for tid til at lade op, når du har været meget på eller har givet meget af dig selv. Det kan du gøre ved at skabe små pauser i løbet af din dag, hvor du kan være alene med dine egne tanker. Det kan være ved at tage en kort gåtur, sætte dig et sted, hvor der er ro, eller hvor du kan koncentrere dig uden at blive forstyrret.

2. Find et job, der passer til dig
Det er ikke så let, som det lyder, men det er vigtigt at have et job, hvor du både kan udnytte dine styrker og som føles meningsfuldt. Læs eventuelt: De bedste jobmuligheder for introverte, hvis du er i tvivl om, hvilket job der passer til dig.

3. Begræns mængden af unødvendige møder og sig nej til sociale arrangementer
Møder og sociale arrangementer kan være drænende for din energi. Lær derfor at sige nej, når du ikke har lyst til at være social, eller når det ikke er nødvendigt at du deltager i et møde, og vær ikke bange for at foreslå alternativer – som f.eks. en hurtig mail i stedet for et møde. På den måde kan du bedst bevare din energi til andre ting.

4. Udnyt teknologien til din fordel
Som introvert kan al den nye teknologi der er kommet de seneste år, være en kæmpe fordel for dig. E-mails og chatprogrammer gør det muligt for dig at arbejde sammen med dine kollegaer uden hele tiden at være “på”. Prøv derfor at bruge disse værktøjer, når det kan give mening i forhold til dine arbejdsopgaver.

5. Prioritér alenetid i din fritid
Efter en dag fyldt med mange indtryk har du brug for at lade op. Husk derfor at prioritere tid til dig selv, når du kommer hjem fra arbejde – det kan være at sætte tid af til noget så simpelt som en gåtur, at læse i en bog eller at meditere. Alenetid er en vigtig brik i forhold til at bevare en god balance i hverdagen.

6. Udnyt dine gode koncentrationsevner
Som introvert er du, som tidligere nævnt, sikkert god til at arbejde selvstændigt og fordybe dig i opgaver, der kræver stor koncentration. Undersøg derfor muligheden for, at få flere af disse opgaver ind i din arbejdsdag. Nogle af dine mere ekstroverte kollegaer vil sikkert også sætte pris på at slippe af med nogle af den type opgaver.

7. Skab et arbejdsmiljø, der fungerer for dig
Arbejdsmiljøet betyder meget for din trivsel og arbejdsglæde. Hvis du arbejder bedst i rolige omgivelser, kan du prøve at finde et hjørne af kontoret, der er væk fra det værste larm. Og hvis det er muligt, så overvej at arbejde hjemme nogle dage om ugen for at få ro til de mere krævende opgaver.

8. Vær åben om dine behov
Det kan være svært at forklare kolleger eller chefer, hvorfor du har brug for tid alene eller ønsker at arbejde uforstyrret. Men vær ikke bange for at dele dine behov – ofte vil folk være mere forstående, end du regner med.

9. Brug dine gode lytteevner
Som introvert er du sandsynligvis empatisk og en god lytter – egenskaber, som mange sætter pris på. Din evne til at lytte og reflektere, før du taler, gør at du er med til at skabe et roligt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, som dine kollegaer føler sig trygge ved.

10. Vær dig selv
Måske det vigtigste råd af alle: Accepter dig selv som du er. Du behøver ikke at ændre dig for at passe ind på en arbejdsplads.

Læs også: 5 myter om introverte

Er du klar til mere arbejdsglæde? Prøv min gratis test

Arbejdsglæde handler altså meget om at skabe rammer, der støtter dig i dine behov. For introverte handler det ofte om, hvordan du arbejder bedst og hvordan du sikrer dig selv mod at blive drænet i løbet af dagen. Jeg vil derfor opfordre dig til at prøve nogle af mine råd og opdage, hvordan du selv kan gøre en masse for at skabe en arbejdsdag, der giver dig mere glæde.

Vil du tage temperaturen på din egen arbejdsglæde?
Jeg har lavet en gratis test, der giver dig indsigt i, hvor du står i forhold til din trivsel på jobbet lige nu.

Forrige
Forrige

Stresshåndtering for introverte: De 5 bedste strategier til balance i hverdagen

Næste
Næste

De 4 stresstyper: Kan du genkende dig selv?