Du har fortjent et arbejdsliv du glæder dig til at stå op til!

Velkommen

Mit navn er Christina, og jeg er certificeret coach med speciale i stress- og skyggecoaching ved Sofia Manning. Jeg hjælper stressramte med at blive stressfri og andre, som ønsker en hverdag og et arbejdsliv, hvor der er rum til at de kan være sig selv, med alt hvad det indebærer.

Jeg har selv valgt at skabe en hverdag, hvor der er mulighed for, at jeg, får opfyldt mine behov for fordybelse, refleksion, tid til mig selv, fleksibilitet og frihed. Det er min mission, at hjælpe dig, der savner trivsel i dit arbejdsliv og ønsker mere overskud i hverdagen.

Som coach vil du opleve, at jeg er rolig og god til at lytte. Det er meget vigtigt for mig, at du føler at du bliver hørt og får tid til at reflektere under vores samtaler.

I min rolle som stresscoach er jeg meget opmærksom på, hvor du er i dit stressforløb, og hvad det er du har mest brug for, der hvor du er. Derfor tilpasses mit stresscoachingforløb også efter dig og din situation. Mit vigtigste formål er nemlig, at du får det godt igen.

Hos mig er der intet der er tabu, rigtigt eller forkert, og jeg dømmer dig ikke. Jeg har tavshedspligt og du kan være helt tryg ved at sige hvad du har lyst til hos mig.

Jeg drives af at skabe forandringer hos mine klienter og derfor vil du også opleve, at jeg udfordrer dig og stiller de svære spørgsmål, som dine nærmeste ikke stiller dig. Det er selvfølgelig gjort for at hjælpe dig bedst muligt.

Jeg skaber ro og rum, hvilket skaber tryghed i mine sessioner, så du kan slappe af og være dig selv.

Har du lyst til at tage en snak med mig omkring hvordan jeg kan hjælpe dig, så book en gratis og uforpligtende samtale med mig.

Christina Haugsted

Hvad siger andre om at arbejde sammen med mig?

  • “Jeg synes, at det var rigtig godt at arbejde med mine værdier, da det satte dem i et perspektiv, jeg normalt ikke går og tænker over. Det gav mig en ny og øget bevidsthed, om de værdier jeg gerne vil leve efter.”

  • “Jeg kan varmt anbefale Christina som coach, og vil klart booke endnu en session med hende, hvis jeg får brug for det. Jeg er efter vores snak helt klart landet et mere konkret og fremadskuende sted i forhold til mit jobskifte, end før jeg talte med Christina.”

  • “Christina er troværdig, tillidsfuld og empatisk i sin måde at coache på. Hun er nærværende og god til at motivere og inspirere til nye måder at se udfordringer på. Hun skaber tydelighed og retning, for hvor jeg skal hen, når jeg var i tvivl. ”

  • “I forløbet hos Christina har jeg fået indsigt i mine værdier, mine prioriteter og mine opmærksomhedspunkter. Hun er empatisk, lyttende og forstående, og det har været behageligt og indsigtsfuldt at være i forløb hos hende.”

  • “Hun er god til at opsummere og holde fokus under hele forløbet. Jeg føler, at jeg har rykket mig meget mentalt, da min bevidsthed, fokus og motivation er et helt andet sted nu, end da jeg startede på coachingforløbet hos Christina.”

  • “Jeg har lært nogle nye sider af mig selv at kende. Jeg har fået nogle nye vinkler på, hvordan jeg kan arbejde med mig selv, og hvordan jeg kan lave forandringer i mit liv, ved brug af nogle enkle greb, regler og strategier til hvordan jeg tænker om mine udfordringer, så de ikke styrer mig, men at jeg kan styre mine udfordringer.”