Stresscoaching
Er du presset i hverdagen, ramt af stress eller på vej tilbage efter en sygemelding?
Jeg hjælper dig med at undersøge, hvad der belaster dig, og finde konkrete muligheder for mere ro og balance i hverdagen.
Forløbet tilpasses din situation og dit overskud. Vi kan blandt andet arbejde med grænser, prioriteringer og de mønstre, der gør det svært at passe på dig selv, både i arbejdslivet og privat.
Søger du hjælp til dig selv?
Fri af stress er et individuelt stresscoachingforløb til dig, der oplever stress og ønsker hjælp til at håndtere belastninger og finde mere ro i hverdagen. Forløbet tager udgangspunkt i din situation og dine behov.
Søger du hjælp til en medarbejder?
Jeg tilbyder individuelle stressforløb til medarbejdere, der oplever belastninger eller er sygemeldt med stress. Som leder eller HR-medarbejder kan du kontakte mig om et forløb med fokus på stresshåndtering og eventuel tilbagevenden til arbejdet.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Når du er presset, kan det være svært at se, hvad der skal ændres, og hvor du skal begynde. I stresscoaching tager vi udgangspunkt i det, der fylder hos dig, og hvad du har overskud til lige nu.
Vi kan blandt andet arbejde med at:
Få overblik over de belastninger, du står i – både på arbejdet og privat.
Finde plads til pauser og restitution i din hverdag.
Sætte grænser og gøre dine behov tydeligere.
Undersøge de forventninger og mønstre, der får dig til at påtage dig for meget.
Forberede samtaler om opgaver, prioriteringer og eventuel tilbagevenden til arbejdet.
Du behøver ikke have overblik eller vide, hvad løsningen er, før vi mødes. Vi undersøger sammen, hvilke ændringer der er mulige og relevante i din situation.
Samtalerne foregår primært online. Ønsker du at mødes fysisk, kan vi efter aftale mødes på Amager eller i Københavnsområdet. Jeg kan også komme ud til virksomheder i området.
Hvad er stress?
Stress er en reaktion på belastninger. Den kan opstå, når du oplever, at krav og forventninger overstiger de ressourcer, du har til rådighed.
En kortvarig stressreaktion kan hjælpe dig med at håndtere en krævende situation. Når belastningerne fortsætter, og der ikke er tilstrækkelig mulighed for at restituere, kan stressen blive langvarig.
Derfor handler stresshåndtering både om at få mulighed for at komme sig og om at undersøge de belastninger og rammer, der skal ændres.
Symptomer på stress
Stress kan mærkes i kroppen, i dine tanker og følelser, og i din adfærd i hverdagen. Symptomerne varierer fra person til person.
Fysiske symptomer
Hovedpine
Muskelspændinger
Hjertebanken
Mave- og fordøjelsesproblemer
Træthed
Tanker og følelser
Tankemylder og bekymringer
Besvær med at koncentrere dig
Hukommelsesbesvær
Irritabilitet og kortere lunte
Følelsen af at være overvældet eller have lettere til tårer
Ændringer i adfærd
Svært ved at falde i søvn eller hyppige opvågninger
Mindre overskud til daglige opgaver
Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter
Svært ved at overskue og prioritere det, du skal
Symptomerne kan også have andre årsager og er ikke i sig selv bevis på stress. Kontakt din læge, hvis de varer ved, bliver værre, eller du er i tvivl om årsagen.
Spørgsmål om stress
Kan stress gå væk af sig selv?
En kortvarig stressreaktion aftager ofte, når belastningen forsvinder. Ved længerevarende stress kan der være behov for ændringer i din hverdag og hjælp til at håndtere belastningerne. Hvis symptomerne fortsætter, bør du kontakte din læge.
Hvornår bliver stress farligt?
Langvarig stress kan påvirke dit helbred og øge risikoen for fysiske og psykiske helbredsproblemer. Tag derfor vedvarende symptomer alvorligt, især hvis de påvirker din søvn, dit overskud eller din evne til at fungere i hverdagen.
Læs mere her: Hvornår bliver stress farligt?
Hvornår skal man gå til lægen med stress?
Kontakt din læge, hvis du har vedvarende eller tiltagende symptomer, eller hvis din hverdag er blevet svær at håndtere. Lægen kan vurdere, om symptomerne skyldes stress eller andre forhold, og hvilken hjælp du har brug for.
Hvad sker der i kroppen ved langvarig stress?
Stress aktiverer kroppens beredskab. Hvis belastningen fortsætter uden tilstrækkelig restitution, kan du blandt andet opleve søvnproblemer, træthed og vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Stress kan også påvirke dine følelser og dit overskud.
Hvor lang tid tager det, at komme af med stress?
Der er ikke én tidsramme, der gælder for alle. Det afhænger blandt andet af belastningernes varighed og omfang og af mulighederne for at ændre dem og få tilstrækkelig restitution. Ved længerevarende stress kan bedringen tage måneder, og nogle forløb varer længere.
Viden og værktøjer til stresshåndtering
-

Gratis stresstest
Testen tager kun få minutter og giver dig et godt billede af hvor stresset du er. Testen er gratis og helt anonym.
-

Gratis onlineforedrag om stress
Oplever du symptomer på stress, og er dit overskud og din glæde forsvundet?
Se mit onlineforedrag om stress og lær om de tre ting der skal til, for at du kan få det godt igen og forstå hvorfor det er altafgørende at arbejde med årsagen til din stress, hvis du vil slippe af med den, en gang for alle.
Du får adgang til foredraget her og det koster dig kun din e-mailadresse.
-

Stop tankemylderet og få ro i hovedet
Lær simple og effektive værktøjer, der hjælper dig med at slippe bekymringer og negative tankemønstre, så du kan få ro i hovedet.
Skal vi tale om din situation?
Book en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi taler om, hvad du ønsker hjælp til, og om stresscoaching hos mig passer til dine behov.
Vil du hellere skrive? Så kontakt mig her.